Elhegn
Praktiske elhegn til indhegning
Et elhegn også kendt som elektrisk hegn er ualmindeligt praktisk til indhegning ved landbrug. For eksempel til indhegning af heste, køer, får eller sågar høns. Det er nemlig, utroligt nemt at montere og holder effektivt dyrene i indhegningen, så du undgår at skulle afsøge naboens mark i tide og utide efter din udbryderkonge af en pony.
Et elhegn i god kvalitet til indhegning af dyr er skånsomt, så dyrene ikke lider overlast. Det er både nemt at installere, vedligeholde, og det findes med mange forskellige indstillinger, der gør det muligt at tilpasse dem til lige præcis dine dyr.
Tips til køb af elhegn
Har du allerede et elhegn, og skal du have et nyt, bør du sammenligne forskellen på det gamle elhegn med det, du har udset dig – hvis de altså skal være ens. Her skal du kigge på det, der kaldes udgangseffekten, som måles i Joule. Effekten er ofte opgivet som lade-energi og impuls. Impulsenergien er den effekt, der afgives ved kontakt med elhegnet og er således ensbetydende med udgangseffekten.
- Vælg et elhegn med minimum vedligeholdelse. Her bør du gå efter et hegn med 230 Volt.
- Gå efter et elhegn med solceller. Dette er mere miljøvenligt, og du slipper for at tjekke elhegnets batteri.
Beregn Joule med Elephant elhegn
Når du skal beregne impulsenergi på Elephant elhegn er det meget simpelt. Du tager modelnummeret og dividere med 10. Eksempelvis Elephant M40 elhegn regner du 40/10 = 4J.
Når du skal beregne, hvor mange Joule, dit elhegn skal have, er en tommelfingerregel, at 1 Joule kan forsyne ca. 10 km hegnstråd. To ting påvirker denne tommelfingerregel:
- Bruger du dobbelttråd? Så kan impulsenergien kun forsyne halvt så langt et elhegn med strøm.
- Er der meget bevoksning? Hvis der er mange planter, græsser og ukrudt, som rammer tråden, tager det en stor del af energien. Derfor skal du sørge for at teste med en hegnstester flere steder, hvor meget strøm, der faktisk går igennem elhegnet.
Elhegn har mange fordele
- Beskytter dine dyr
Elhegnet er effektivt til at holde dine dyr; heste, køer, får eller høns inde, hvor de hører til, men elhegnet er også effektivt til at holde rovdyr ude. Det har mange landmænd god brug af til at holde ræven ude af hønseindhegningen eller holde ulven fra fårene. - Minimere skader på dine dyr
Et elhegn er et fleksibelt hegn til forskel fra et fast træhegn. Det betyder, at hvis noget mod forventning skræmmer dine dyr, så de bryder igennem hegnet, forårsager de ikke skader på sig selv, som de kan komme til, hvis de løber igennem et fast hegn. - Elhegnet er en økonomisk løsning
Hegnstråd og hegnsstolper er billige materialer. Derfor er elhegnet en billigere løsning at opsætte, og desuden nemmere at montere, end et træhegn. - Nem og billig vedligeholdelse
Et elhegn er forholdsvis modstandsdygtigt overfor vind og vejr og kræver derfor minimal vedligeholdelse. Hvis der skulle ske skader på hegnet, er det billige materialer at erstatte. - Lave driftsomkostninger
Er du bekymret over, hvor meget strøm et elhegn, så kan du ånde lettet op. For faktisk bruger et elhegn som hovedregel under 50W. Derfor kan du med god samvittighed for miljø og pengepung sætte et elhegn op.
Sådan virker et elhegn
Et elhegn består af en spændingsgiver, hegnspæle og hegnstråd. Spændingsgiveren er det, der gør hegnet til et elhegn, og det er dem, vi sælger her hos GreenDozer.com. Spændingsgiveren forsynes med 230V, et batteri eller solceller. Hvis du vælger et elhegn til at holde rovdyr fra dine dyr, er det nærmest en nødvendighed med en hegnstester. På den måde sikrer du dig, at der er strøm i hele hegnet. Husk at teste jævnligt, så du er opmærksom, hvis der pludseligt gror en masse beplantning op og tager en del af styrken.
Hvert sekund afgiver elhegnet en impuls, som giver et stød, hvis man rører ved hegnet. Når et dyr kommer i kontakt med hegnet, får det således et stød. Stødet giver ikke dyret skader, men er en reminder om, at de må gå hertil og ikke længere. Det husker dyret. Det er yderst sjældent, at dyrene får stød flere gange, og på den måde holder elhegnet effektivt dyrene inde i folden.
Køb en elhegn som overskudsvarer og hjælp med at bekæmpe skrot
Hos GreenDozer.com forhandler vi overskudsvarer. Overskudsvarer er varer, som grossister, byggemarkeder og producenter har i overskud af den ene eller anden grund. Sådan en grund kan være, at det er en sæsonvare, at en kunde har fortrudt en ordre, eller pladsmangel på lageret, når de nye varer kommer ind.
Vi forhandler overskudsvarer til exceptionelt gode priser, så du gør både miljøet og pengepungen en tjeneste ved at købe en overskudsvare. Læs mere om vores mission om at bekæmpe skrot her.