Kontraventiler
Kontraventilen – den lille helt
Kontraventilen er den lille, nærmest usynlige helt i din vandtilslutning. Det er en af de få ventiler, der faktisk ikke kræver, at du gør noget aktivt for at åbne og lukke den. Den passer bare sig selv, og sørger for, at der kun er gennemstrømning i én retning gennem den. Kontraventiler laves både i plastik og metal, og der findes flere forskellige af slagsen alt efter, om de skal bruges på vandtilslutningen i huset eller større kloakrørføring. Hos GreenDozer.com finder du kontraventiler til forskellige formål, men det er ikke hvilke som helst ventiler. Hele vores sortiment består nemlig af splinternye, overskydende varer fra anerkendte grossister, og du bør derfor være opmærksom på, at udvalget kan variere.
Hvad er en kontraventil, og hvordan virker den?
En kontraventil er en ventil, der monteres på eksempelvis stophaner eller kuglehaner. Den sørger for, at vandet kun kan løbe en vej. Det vil sige, monteres kontraventilen på en stophane, hvor der er monteret en opvaskemaskine, sørger kontraventilen for, at det beskidte opvaskevand ikke kan løbe retur i stophanen og ind i røret til drikkevandet. Det skyldes, at kontraventilen ganske enkelt lukker til, hvis vandstrømmen/vandretningen lige pludselig ændres. Den har nemlig en lille klap indvendigt som åbnes, når vandet strømmer i den ene retning. Vender vandstrømningen lige pludselig presses klappen i. Konceptet kan sammenlignes lidt med en åben dør. En almindelig dør kan kun åbne en vej. Tag eksempelvis en havedør. Åbner den ud af, og begynder det at blæse, blæser den i – den lukker altså af for vinden. Det samme sker ved en kontraventil, når vandstrømmen vender klapper ventilen i.
Hvor bruges kontraventiler?
Kontraventiler findes i mange forskellige størrelser og afskygninger samt til forskellige formål. De anvendes derfor både på rørføring i private hjem men også i industrien – fælles er dog, at de alle steder sørger for, at vandet ikke kan løbe tilbage, hvor det kom fra. I industriøjemed benyttes kontraventiler ofte i forbindelse med store varmeanlæg og industripumper.
Køb kontraventiler hos GreenDozer.com og bekæmp skrot
Når du køber nye kontraventiler og VVS-artikler hos GreenDozer.com, bidrager du til et mere bæredygtigt Danmark. Du redder nemlig varerne fra skrot. Ja, det er helt rigtig. Du kan være med til at redde helt nye, overskydende varer som kontraventiler og stophaner fra at blive skrottet og derved bidrage til mere bæredygtighed ved at give nyt liv til i forvejen nye varer. Vil du vide mere om bekæmpelse af skrot, og hvorfor det er vigtigt at have fokus på overskydende varer fra byggeindustrien, kan du blive klogere lige her. Du kan med fordel også tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvis du vil holdes opdateret på nye, overskydende varer og ekstragode tilbud.