Brusehoveder
Brusehoved der giver velvære
Det rette brusehoved kan give dig en ekstra følelse af luksus og velvære i hverdagen. Et lækkert rainshower med et stort brusehoved, der bader dig i kaskader af vand og gør dig klar til dagen. Det er ægte luksus på dit eget badeværelse. Du kan endda kombinere din hovedbruser med en effektiv håndbruser og få det bedste af begge verdener.
Det største dilemma, du står overfor, når du skal vælge et brusehoved, er luksus eller økonomi. Her giver vi dig nogle ting, du kan overveje, når du skal købe et nyt brusehoved.
- Type af brusehoved: Fastmonteret brusehoved, loftbruser, eller stort brusehoved til bruseslange og brusestang
- Smarte teknologier og funktioner
- Brusehovedets design
- Brusehovedets pris
Hvilken slags brusehoved foretrækker du?
Drømmer du om et rainshower, hvor vandet skyller ned over dig og kan indramme hele din krop? Så er det fastmonterede brusehoved en prisvenlig løsning.
Den dyre løsning er en loftbruser, hvor bruseren er monteret oppe i niveau med loftet, så det for alvor føles som en sky, der åbner sig over dig, når vandet tændes. I de helt dyre udgaver af en loftbruser, kan du få mange forskellige eksklusive brusestråler, så du for eksempel kan vælge mellem fornemmelsen af at stå i et varmt regnvejr, under et varmt vandfald, eller i varm støvregn.
Den billigste løsning vil være at købe et stort brusehoved, som tilsluttes en bruseslange og en brusestang. Det er en billig løsning på flere måder, da selve brusehovedet er billigere end de andre typer, men dit varmeforbrug vil også være billigere. Det vil det, fordi temperaturen på vandet falder, jo længere vandet skal falde, inden det rammer din krop. Derfor skal udgangstemperaturen være højere, så det har den rette temperatur, når det rammer dig, hvis brusehovedet er monteret oppe i loftet, eller er fastmonteret i en højde, så alle i husstanden kan være under bruseren.
Du kan købe samlede brusesæt eller brusesystemer hos GreenDozer.com, hvis du mangler flere dele til din bruser.
Smarte teknologier til dit brusehoved
Et nyt brusehoved er ikke blot et simpelt produkt! De mest anerkendte VVS producenter har brugt mange ressourcer på at udvikle brusehoveder, rainshowers og hovedbrusere med innovative teknologier, som gør hverdagen nemmere og mere luksuriøs for dig. Her kan blandt andet nævnes:
- Dyser, der er nemme at afkalke
- Anti-kalk overflader
- Anti-skoldning overflader
- Vandbesparende teknologier og luftblandere
Brusehovedets brusestråler
De billigste brusehoveder har én type brusestråle. Og det kan sagtens være, at det er nok for dig. Langt de fleste mennesker bruger primært én brusestråle, fordi morgenbadet skal være effektivt. Så længe bruseren kan skabe vandtryk nok til at skylle shampooen effektivt ud, gør brusebadet jo sit arbejde. Men du kan også vælge et brusehoved med flere typer af brusestråler. Du kan for eksempel vælge forskellige former for massagestråler, regnbruser eller en stråle, der føles som et vandfald.
Hvilket du skal vælge kommer an på, om du bruger dit brusebad som en ekstra luksus, og derfor har behov for flere forskellige brusestråler, og hvad dit budget er.
Brusehovedets design
Et flot og stort brusehoved kan være et utroligt blikfang i et badeværelse, som gør, at du glæder dig til at komme i bad hver morgen. Brusehovedets udtryk afhænger af:
- Montering; loftbruser, vægmonteret eller på brusestang
- Farver og materialer; Krom, messing, rustfrit stål, hvid eller sort
- Facon; Rundt, ovalt eller firkantet
Når du vælger dit nye brusehoved, skal du huske, at det skal hænge sammen med resten af dit brusesystem. Det betyder, at hvis dit brusearmatur er i krom, vil det give et uroligt udtryk med et messing brusehoved.
På samme måde bør du gå efter at skabe en rød tråd på hele badeværelset og matche dine sanitetsartikler. Det vil sige, at hvis dit håndvaskarmatur er i krom, vil det give det mest rolige udtryk og den mest rene linje at vælge et brusehoved i krom også.
Afkalkning og rengøring af brusehoved
Den mest optimale vane, når det kommer til kalk og rengøring vil være, hvis du tørre brusehovedet af efter hvert bag. Så undgår du helt, at kalk og smuds sætter sig fast på brusehovedet. For selvom mange brusehoveder har en kalk- og smudsafvisende overflade, så vil vandet sætte sine spor, hvis vandperler får lov at sidde og tørre ud efter hvert bad.
Alternativt skal du sørge for at afkalke jævnligt og skånsomt, så du ikke påfører overfladen skader med hårde kemikalier, hvilket gør, at kalken kan sætte sig hårdere fast næste gang.
Hvor hårdt du er ramt af kalk på din bruser afhænger også af, hvor i landet du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor hårdt vandet er – altså hvor kalkholdigt vandet er, der hvor du bor.
Dyserne på dit brusehoved afkalkes nemt med et tryk på hver dyse, når de er kalket til. Det fjerner kalken og skaber fri gennemgang for vandet på ny, så du får det fulde vandtryk og ingen skæve vandstråler. Hvis ikke dine dyser har den smarte anti-kalk funktion, kan du lægge brusehovedet i husholdningseddike natten over. Det vil også afhjælpe problemet med kalken.
Brusehoveder fra anerkendte mærker
Du kan nemt finde billige brusehoveder, som fungerer udmærket fra no name brands. Men du gør en god investering på længere sigt ved at gå efter et brusehoved fra et anerkendt VVS mærke. Derfor forhandler vi brusehoveder, hovedbrusere og rainshowers fra mærker som Grohe, Hansgrohe, Vola og Damixa.
Køb en overskudsvare hos GreenDozer.com og bekæmp skrot
Hos GreenDozer.com bekæmper vi skrot i byggebranchen ved at sælge overskudsvarer. En overskudsvare er en vare, som producenter, grossister eller byggemarkeder har i overskud, og som derfor står til at skulle skrottes. Overskudsvarer er helt nye varer, som du trygt kan købe, da du har helt samme rettigheder, når du køber overskudsvarer, som hvis du køber basisvarer.