Skip to content

Akku bore-, slag-, og skruemaskiner

Smarte akku boremaskiner Den er faktisk et must i ethvert hjem og enhver værktøjskasse. Den gør det muligt, at hænge hylder op i boligen, bygge og samle fantastiske kreationer i træ fra smukt udførte indbyggede skabe til simple og lækre plantekasser. Det er naturlig...
Der er desværre ingen varer, der matcher dit valg i øjeblikket. Når du har oprettet en konto hos GreenDozer.com kan du tilføje kategorien til dine favoritter, og vælge at modtage en email, så snart, der kommer nye varer i kategorien.

Smarte akku boremaskiner

Den er faktisk et must i ethvert hjem og enhver værktøjskasse. Den gør det muligt, at hænge hylder op i boligen, bygge og samle fantastiske kreationer i træ fra smukt udførte indbyggede skabe til simple og lækre plantekasser. Det er naturligvis boremaskinen, der er tale om. Men ikke hvilken som helst en af slagsen. Akku boremaskiner er nemlig helt særlige, da de er batteridrevne og oplagte til stort set alt traditionelt borearbejde. Du skal hverken bøvle med at trække forlængerledninger ud i haven, når hegnet ind mod naboen skal skrues op, eller blive frustreret over at ledningen lige præcis er for kort. 

Hos GreenDozer.com finder du et stort udvalg af akku boremaskiner fra anerkendte producenter som Bosch og Makita. Men de er faktisk ikke helt almindelige. Alle boremaskiner, ja alt værktøj hos GreenDozer.com er nemlig helt nye, overskydende varer i allerbedste kvalitet, som du kan spare helt op til 90% på.   

Forskellige typer boremaskiner

Er du ikke ligefrem vokset op med en boremaskine ved hånden og en rigtig gør-det-selv forælder, der har hænderne rigtigt skruet på, ja, så er det ikke altid lige nemt at skelne de forskellige boremaskiner fra hinanden. For hvad er en boremaskine egentlig – er det ikke bare en maskine til at bore huller, eller kan den mere end det?  

De tre typiske boremaskiner er slagboremaskinen, bore/skruemaskinen og skruemaskinen, som ikke helt kan kategoriseres som en boremaskine men alligevel fortjener at blive nævnt. De ligner nemlig hinanden, når du står og kigger på dem. 

Boremaskine

En boremaskine kører med langt flere omdrejninger og er derfor kraftigere end en skruemaskine. Den er derfor ideel til tunge og kraftige boreopgaver og kan af den grund også indstilles i forhold til, hvor kraftigt den skal bore. En akku boremaskine har ofte også en slagborfunktion, som du kan slå over på, hvis det er nødvendigt med ekstra kraft. Slagborfunktionen gør, at boremaskine laver en masse små stød alt imens den borer, og dette gør det derfor nemmere at bore i hårde materialer. Skal du ofte bore i meget hårde materialer, bør du dog se dig om efter en rigtig slagboremaskine. Den er nemlig endnu kraftigere og er særligt beregnet til at bore i eksempelvis hård beton og mursten. Derfor finder du ofte ikke slagboremaskinen med batteri men i stedet til strømforsyning. Er slagboremaskinen heller ikke kraftig nok, skal du ud i storebroren slaghammeren. 

Bore/skruemaskine

En bore/skruemaskine er helt oplagt til dig, der hverken har en skruemaskine eller slagboremaskine. Den kan nemlig både skrue og bore. Derudover har den ofte en slagborfunktion, der lige giver lidt ekstra kraft, hvis du bøvler med at bore i hårde materialer. Bore/skruemaskinen er et multifunktionelt værktøj, der dækker de fleste behov for opgaver i og omkring boligen.  

Skruemaskine

En skruemaskine er særligt beregnet til, ja at skrue skruer i, så du ikke skal stå med en skruetrækker i evigheder. Vælger du en kraftig model, kan den ofte også bore i bløde materialer som træ. Den er dog ikke nær så kraftig som akku boremaskinen.  

Køb akku boremaskiner hos GreenDozer.com og bekæmp skrot 

Når du køber din akku boremaskine hos GreenDozer.com, gør du en god handel og en rigtig god gerning på én og samme tid. Du sparer nemlig helt op til 90% og redder en spritny akku boremaskine fra at ende som skrot. Men – hov – hvorfor ender en ny boremaskine som skrot? I byggeindustrien er det desværre sådan, at rigtig mange nye, fejlfrie varer bliver skrottet, simpelthen fordi grossisterne og producenterne ikke kan komme af med dem til deres faste kunder. Efter at være brændt inde med dem, ser de ofte ingen anden udvej end at skille sig af med dem via skrotning. Det er et forfærdeligt ressourcespild, og ved at handle hos GreenDozer.com kan du redde varerne fra skrot og bidrage til et mere bæredygtigt Danmark.  

Bliv klogere på bekæmpelse af skrot i byggeindustrien her, og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil holdes opdateret på nye, overskydende varer og super skarpe tilbud.