Skip to content

Hvad er økonomisk bæredygtighed?

Økonomisk bæredygtighed handler om at bruge kapital på den bedst mulige måde for de kommende generationer. Et bæredygtigt budget skal således beregnes i et større perspektiv end blot indtægter og udgifter. Her skal du vurdere, om kapitalen er forvaltet på den bedst mulige måde, så den i fremtiden har samme eller mere værdi som i dag.

Kapital i en bæredygtig økonomi

Der er to former for bæredygtig økonomi:

  • Den projektbaserede model
  • Den totaløkonomiske samfundsmodel

Begge modeller er mere eller mindre baseret på Bæredygtighedsbegrebet fra Brundtland-rapporten fra 1987, som har spillet en definerende rolle for, hvordan vi anskuer bæredygtighed.

Brundtland Kommissionens mål var at vise vejen til en fremtidig udvikling "(…) som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". At skabe vækst uden at kompromittere levevilkårene for fremtidige generationer.

Den projektbaserede model

Økonomisk bæredygtighedØkonomisk bæredygtighed

 

Indenfor projektmodellen af bæredygtig økonomi er det vigtigste, at kapitalen (penge) bliver brugt med omtanke for både miljø og økonomien på lang sigt.

Indenfor bæredygtigt byggeri vil det sige, at du regner udgifterne for bygningen over en 20 årig periode og vælger herudfra de materialer, som er mest økonomiske, når du lægger drift- og vedligeholdelsesomkostninger sammen med opførelsesomkostninger. Nogle bæredygtige valg koster altså mere i opførelse, men er billigere i drift. Derfor er de totaløkonomisk mere bæredygtige.

Det er således en løsere model, hvor du kigger på økonomien for hvert enkelt projekt.

Læs mere om bæredygtigt byggeri her.

Indenfor den projektbaserede model er en livscyklusanalyse og et CO2 regnskab formentlig i fokus i det bæredygtige projekt. Økonomien er således et regnskab, der skal gå op, når bæredygtige løsninger skal indkøbes.

Den totaløkonomiske samfundsmodel

Den totaløkonomiske samfundsmodel er mere kompliceret end projektmodellen. Her er kapital nemlig mere og andet end penge. Pointen indenfor denne model er, at den samlede værdi af samfundets kapital skal være det samme eller stigende i fremtiden.

Ifølge De Økonomiske Råd har økonomer delte holdninger til økonomisk bæredygtighed, men nogle overordnede linjer, er de dog enige om:

  • En bekymring for, at nedslidning af naturen kan true kommende generationers levevilkår
  • Bæredygtig udvikling handler om levevilkår mellem generationer
  • Bæredygtig udvikling betyder, at velfærden over tid ikke må være aftagende
  • Bæredygtig udvikling betyder IKKE, at alle natur- og miljøressourcer skal opretholdes, dvs. økonomer anser substitution mellem natur og ikke natur som legitimt, såfremt det ikke undergraver velfærd eller levevilkår.

Indenfor denne model er der tre forskellige typer af kapital:

  1. Fysisk kapital; Maskiner, bygninger, penge osv.
  2. Naturkapital; Bevoksning, dyreliv og andre naturressourcer
  3. Social kapital; Uddannelsesniveau osv.

Indenfor den totaløkonomiske samfundsmodel er bæredygtig udvikling, hvis vi skaber vækst i summen af de tre former for kapital. Det vil sige, at der kan sagtens være en forskydning over tid i, hvor meget af hver kapital, som samfundet har, og det vil stadigvæk være bæredygtigt.

Et konkret eksempel kunne være sand som byggemateriale. At tømme vores sandressourcer (naturkapital) vil være ok, hvis det er erstattet af et menneskeskabt tilsvarende produkt eller en ny proces (fysisk kapital), der gør, at sand er overflødigt. Således vil den samlede kapital ikke falde i værdi.

Derfor kan økonomisk bæredygtighed heller ikke stå alene i bæredygtighedsprincippet, som også rummer social bæredygtighed og økologisk bæredygtighed.

Økonomernes vigtigste opgave er at gøre disse værdier og kapitaler målbare og opstille grænseværdier, således at eksempelvis byggebranchen og politikerne har en rettesnor at arbejde efter, således at deres arbejde er bæredygtigt.

Er der for eksempel en grænseværdi for, hvornår vores sandressourcer er så lave, at vores samlede kapital er faldet i værdi? Hvordan får et substituerende produkt en minimum tilsvarende værdi til sand? Disse er nogle af de spørgsmål, som samfundsøkonomer indenfor bæredygtighed skal kunne svare på.

Økonomisk bæredygtighed og verdensmålene

Økonomisk bæredygtighed og verdensmåleneØkonomisk bæredygtighed og verdensmålene

 

FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling har alle et element af økonomisk bæredygtighed, da bæredygtighed er en balance i mellem;

  • Økonomisk bæredygtighed
  • Økologisk bæredygtighed (klima)
  • Social bæredygtighed

Men de forskellige delelementer af bæredygtighed kan vægte forskelligt. Derfor er der også nogle delmål, der omhandler økonomisk bæredygtighed mere end andre. Især verdensmål 8, 9, 10 og 12 lægger stor vægt økonomisk bæredygtighed.

Verdensmål 8 – Anstændige jobs og økonomisk vækst

Verdensmål 8 handler direkte om at skabe økonomisk vækst, og at dette skal ske gennem flere anstændige jobs i hele verdenen. I udviklingslandene udgør middelklassen nu mere end 34 procent af den samlede beskæftigelse - et tal, der er næsten tredoblet mellem 1991 og 2015.

I Danmark, som er et I-land, har vi en ledighedsprocent på 3,8% (Juli 2021) og er således langt fremme. I Danmark handler det således om at skabe økonomisk vækst gennem effektivisering og innovation, ressourceeffektivisering (at udvikle bæredygtige ressourcer), og stoppe menneskehandel.

Verdensmål 9 – Industri, innovation og infrastruktur

Infrastruktur og bæredygtig industrialisering er en måde at øge væksten gennem fysisk kapital. I udviklingslandene er væksten fuldstændig afhængig af, at der kommer en ordentlig infrastruktur. Det er med til at skabe nye arbejdspladser – både i anlægningen samt gøre transport nemmere tilgængeligt til arbejde i fremtiden. Det skal selvfølgelig gøres med bæredygtige materialer. Veje består for eksempel af beton, som er en stor CO2 synder. Så her skal vælges et bæredygtigt alternativ til beton.

Verdensmål 10 – Mindre ulighed

Verdensmål 10 handler om at mindske økonomisk ulighed mellem rig og fattig. I dag er uligheden faktisk stigende mellem rig og fattig, fordi den økonomiske vækst hovedsageligt tilgår de rige. Det gælder både lande og individer. Økonomisk bæredygtighed i denne sammenhæng handler om at fordele væksten mere ligeligt mellem folk.

Verdensmål 12 – Ansvarligt forbrug og produktion


Ansvarligt forbrug og produktion handler om effektiv styring af vores naturlige ressourcer og måden vi skaffer os af med affald. Hvis vi ikke havde en økonomisk ramme til dette, var dette delmål meget nemmere at nå, men der er altid en økonomisk ramme, som skal følges, og penge der skal bruges på bedst mulig måde.

Køb for eksempel genbrugsmaterialer i stedet for nyproducerede materialer til et byggeprojekt.

Hvis vi i denne forbindelse taler økonomisk bæredygtighed indenfor en totaløkonomisk samfundsmodel, skal naturens ressourcer også værdisættes og være i balance.

Økonomisk bæredygtighed kan aldrig stå alene

Bæredygtighed kan ikke anskues i et økonomisk perspektiv alene. De menneskers trivsel, der er involveret i diverse projekter, skal der altid tages højde for. Et projekt er ikke bæredygtigt, hvis du skaber en enorm økonomisk vækst med underbetalte arbejdere under dårlige vilkår (social bæredygtighed). Og et projekt er ikke bæredygtigt, hvis vi ikke tænker i bæredygtige materialer og har fokus på ikke at udtømme jordens ressourcer.