Hvad er bæredygtighed? 

Bæredygtighed er et ord og et begreb som oftere og oftere bliver brugt i forskellige sammenhænge. Bæredygtig produktion, byggeri, mode, investeringer, bundlinje etc. 

Men hvad er bæredygtighed egentlig? Og hvorfor nævner virksomheder og offentlige organisationer ordet i flæng? Det giver vi dig svaret på her. 

Ordet bæredygtighed stammer oprindeligt fra det danske sprog og har været brugt i forskellige sammenhænge siden det 18. og 19. århundrede, især i relation til skovbrug. Her betød det, at man kun skulle fælde så meget træ, som skoven naturligt kunne reproducere – altså at brugen af ressourcer ikke måtte overstige deres naturlige gendannelse.

På internationalt plan blev begrebet bredt anerkendt og defineret i Brundtland-rapporten fra 1987 af FN's Verdenskommission for Miljø og Udvikling. Her blev bæredygtighed (sustainability) defineret som: "En udvikling, der opfylder nutidens behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare."

Bæredygtighed handler således om at bruge jordens ressourcer på en måde, som ikke er ødelæggende, så vi skaber de bedste muligheder og betingelser til de mennesker og den natur, som kommer efter os.  

I dag er bæredygtighed og klimabevidsthed et vigtigt begreb, men sådan har det ikke altid været. Bæredygtighed kom for alvor på dagsordenen i 1980’erne, hvor globale klima- og miljøproblemer voksede sig større og blev mere synlige. 

Siden start 00’erne har flere og flere virksomheder fokuseret på bæredygtighed, ligesom mange NGO’er og politiske partier fordelt på verdensplan har klimaforandringer, bæredygtighed og den grønne omstilling højt på deres agenda.  

At være bæredygtig betyder at vælge løsninger, handlinger og produkter, der opfylder vores behov i dag uden at gå på kompromis med fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres. Det gælder miljøet, klimaet, økonomien og sociale forhold i samfundet.

Bæredygtighed, klimabevisthed, en grøn omstilling, miljørigtig - der findes et hav af forskellige begreber og formuleringer. Så det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad der egentlig menes med begreberne. 

Hvis man skal forklare bæredygtighed enkelt, kan man sige følgende: når noget er bæredygtigt, betyder det, at man passer på det der er, så fremtidige generationer også kan få noget ud af det eller bibeholde det. Det kan eksempelvis være økonomisk, socialt eller miljømæssigt. 

Normalt benytter man begrebet, når man snakker om miljø og klima. Her bliver ordet brugt, når man taler om at passe på kloden, så den også eksisterer til kommende generationer.  

Når man snakker om bæredygtighed, er der tre forskellige begreber, som man benytter - miljømæssig bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og social bæredygtighed. Vi gennemgår dem alle 3 nedenfor.

Miljømæssig bæredygtighed er det, som de fleste forbinder med bæredygtighed. Her kan man sætte lighedstegn mellem miljømæssig bæredygtighed og andre ord som klimabevidsthed, grøn omstilling og at respektere miljøet, verden og klimaet.  

Det betyder, at man opfylder den nuværende generations og de kommende generationers behov uden at skade de økosystemer, der genererer dem. På den måde vil man undgå at tærer på naturen, klimaet og miljøet som i sidste ende ender i udtømte naturressourcer, klimaforandringer, forurening, tab af natur og biodiversitet.  

Læs mere om bæredygtighed i byggebranchen her. 

Miljømæssig bæredygtighed er vigtig, fordi den handler om at beskytte naturen og sikre, at jordens ressourcer kan bruges – både i dag og i fremtiden. Uden hensyn til miljøet risikerer vi at skabe irreversible skader, som påvirker både mennesker, økosystemer og økonomi.

Miljømæssig bæredygtighed handler først og fremmest om at reducere menneskets negative påvirkning af naturen. Forurening, overforbrug af ressourcer og tab af biodiversitet belaster økosystemerne og svækker deres evne til at levere de grundlæggende ydelser, vi er afhængige af, såsom rent vand, ren luft, fødevarer og stabile klimaforhold. Når disse systemer nedbrydes, påvirker det både livskvalitet og samfundets funktion.

Samtidig spiller miljømæssig bæredygtighed en afgørende rolle i kampen mod klimaforandringer. Ved at reducere CO₂-udledninger, fremme vedvarende energi og anvende ressourcer mere effektivt kan virksomheder og samfund begrænse de langsigtede konsekvenser af global opvarmning. Det gør os bedre rustet til at håndtere ekstreme vejrhændelser, stigende havniveauer og andre klimarelaterede risici.

Miljømæssig bæredygtighed er også tæt forbundet med økonomisk og social stabilitet. Miljøskader medfører store omkostninger i form af sundhedsproblemer, ødelagt infrastruktur og tab af naturressourcer. Ved at investere i miljøvenlige løsninger kan virksomheder og samfund forebygge disse omkostninger og samtidig skabe innovation, nye arbejdspladser og langsigtet vækst.

Endelig er miljømæssig bæredygtighed afgørende for ansvarlig beslutningstagning. Når miljøhensyn integreres i planlægning, produktion og forbrug, skabes der løsninger, som tager hensyn til både nutidige og fremtidige generationer. Det styrker tilliden fra borgere, kunder og investorer og er en central del af moderne bæredygtigheds- og ESG-strategier.

Kort sagt er miljømæssig bæredygtighed vigtig, fordi den sikrer, at naturgrundlaget bevares, klimaet beskyttes, og samfundet kan udvikle sig på en måde, der er ansvarlig og holdbar på lang sigt.

Måling af miljømæssig bæredygtighed handler om at forstå og dokumentere, hvordan aktiviteter, produkter eller organisationer påvirker miljøet. Formålet er at identificere belastninger, reducere negative effekter og sikre, at ressourcer anvendes på en ansvarlig og langsigtet måde. Nøgleindikatorer kan f.eks. være: 

• Klimaaftryk typisk målt i CO₂-ækvivalenter
• Ressourceforbrug
• Biodiversitet og naturpåvirkning
• Livscyklusvurderinger (LCA)

Samlet set måles miljømæssig bæredygtighed gennem en kombination af data om klima, ressourcer, affald og naturpåvirkning. Ved at arbejde systematisk med disse målinger kan virksomheder og organisationer træffe bedre beslutninger og reducere deres miljøaftryk på en gennemsigtig og troværdig måde.

Bygherren planlægger et nyt boligbyggeri og beslutter følgende: 

• Bygherren vælger genbrugte materialer frem for nye råstoffer, hvilket reducerer CO₂-udledning og mindsker belastningen på naturressourcerne.
• Bygningen designes med energieffektivitet i fokus, herunder isolering, lavenergivinduer og solenergi.
• Affald på byggepladsen minimeres gennem nøje planlagt logistik og genbrug.
• Overskydende materialer sættes til salg eller opbevares til andre projekter.

Resultat:
Bygningen får et lavt klimaaftryk, og miljøressourcerne bruges ansvarligt, samtidig med at projektet lever op til moderne miljøkrav.

Økonomisk bæredygtighed handler om at bruge kapital på den bedst mulige måde for de kommende generationer. Et bæredygtigt budget skal således beregnes i et større perspektiv end blot indtægter og udgifter. Her skal der vurderes, om kapitalen er forvaltet på den bedst mulige måde, så den i fremtiden har samme eller mere værdi som i dag. 

Her kan du læse meget mere om hvad økonomisk bæredygtighed er.

Økonomisk bæredygtighed er en forudsætning for, at virksomheder, organisationer og samfund kan skabe værdi på lang sigt. Det handler om at opbygge en sund og ansvarlig økonomi, der gør det muligt at drive aktiviteter stabilt over tid uden at undergrave fremtidige muligheder.

Når økonomien er bæredygtig, skabes der et solidt fundament for både miljømæssige og sociale indsatser. Investeringer i grøn teknologi, bedre arbejdsvilkår og sociale initiativer kræver økonomisk robusthed. Uden en bæredygtig økonomi risikerer disse tiltag at blive kortsigtede eller afhængige af midlertidig finansiering. Økonomisk bæredygtighed bidrager også til øget modstandskraft over for kriser og forandringer. Virksomheder og samfund med stabile økonomiske strukturer er bedre rustet til at håndtere udsving i markedet, stigende omkostninger, nye lovkrav og globale udfordringer som klimaændringer og geopolitisk usikkerhed.

Samtidig fremmer økonomisk bæredygtighed en mere ansvarlig brug af ressourcer. Effektiv planlægning, mindre spild og smartere processer styrker både konkurrenceevnen og bundlinjen, samtidig med at belastningen af miljø og samfund reduceres. Endelig spiller økonomisk bæredygtighed en central rolle i forhold til tillid og troværdighed. Investorer, samarbejdspartnere og medarbejdere har større tillid til organisationer, der kan dokumentere langsigtet økonomisk stabilitet og ansvarlig ledelse. Derfor er økonomisk bæredygtighed også en vigtig del af ESG-arbejdet, hvor den understøtter både sociale og miljømæssige mål.

Kort sagt er økonomisk bæredygtighed ikke kun et spørgsmål om profit her og nu, men om at skabe langsigtet værdi for både organisationen og det samfund, den er en del af.

Måling af økonomisk bæredygtighed handler om at vurdere, om en virksomhed, organisation eller et projekt har en økonomi, der er robust, ansvarlig og levedygtig på lang sigt. Nøgleindikatorer kan f.eks. være: 

• Klassiske økonomiske nøgletal som indtjening, likviditet og soliditet
• Risikostyring
• Investeringer og kapitalallokering
• ESG-rapportering og bæredygtighedsstrategier

Samlet set måles økonomisk bæredygtighed gennem en kombination af finansielle nøgletal, risikovurderinger og strategiske beslutninger. Formålet er at sikre, at økonomien ikke blot er sund i dag, men også i stand til at understøtte ansvarlig vækst og bæredygtig udvikling i fremtiden.

Bygherren planlægger et nyt boligbyggeri og beslutter følgende:

• Investering i genbrugsmaterialer og energieffektive løsninger mindsker bygge- og driftsomkostninger på længere sigt.
• Logistik og planlægning minimerer spild og transportudgifter, hvilket sparer penge.
• Overskud og besparelser geninvesteres i nye bæredygtige løsninger, som forbedrer fremtidige projekter.

Resultat:
Bygherren driver projektet økonomisk ansvarligt, sparer penge og sikrer, at ressourcerne bruges langsigtet og effektivt.

Social bæredygtighed handler om at skabe samfund, organisationer og processer, hvor mennesker behandles retfærdigt og har lige muligheder, både nu og i fremtiden. Det omfatter alt fra lige adgang til uddannelse og job til sikre arbejdsmiljøer, inklusion og mangfoldighed.

I byggebranchen kan dette f.eks. betyde planlægning af boligprojekter, der sikrer sociale netværk og adgang til fælles faciliteter, og i erhvervslivet betyder det fair løn, sikkerhed og respekt for arbejdstageres rettigheder.

Et andet eksempel på social bæredygtighed er, at der skal være retfærdighed ift. verdenshandler. Der skal ikke kun være nogle, som har gavn af verdenshandlen, men alle skal have del i fordelene.  

Social bæredygtighed sikrer, at virksomheder og projekter ikke kun reducerer miljøpåvirkning, men også skaber værdi for mennesker. Det er en central del af ESG-rammer, der bruges til at måle både miljømæssige og sociale præstationer i virksomheder.

Nøgleindikatorer kan være:

• Ligestilling i ledelse og medarbejderskab
• Arbejdsforhold og sikkerhed
• Social inklusion i lokale samfund

Ved at bruge disse indikatorer kan virksomheder dokumentere deres sociale påvirkning og forstå, hvordan de arbejder mod sociale bæredygtighedsmål.

Bygherren planlægger et nyt boligbyggeri og beslutter følgende:

• Bygherren sikrer gode arbejdsforhold på byggepladsen og fair kontrakter med underleverandører.
• Projektet inkluderer grønne områder og dagslys for fremtidige beboere, hvilket skaber trivsel og sundhed.
• Lokalsamfundet involveres gennem samarbejde med lokale leverandører og håndværkere, hvilket skaber værdi i området.

Resultat:
Projektet skaber sociale fordele for både beboere og lokalsamfund, samtidig med at arbejdsforhold og relationer styrkes.

Bæredygtigt byggeri:
Valg af genbrugsmaterialer, lavt energiforbrug, lang holdbarhed og cirkulære processer.

Bæredygtige produkter:
Produkter lavet med genbrugsmaterialer, lavt CO₂-aftryk og certificeringer (fx miljømærker).

Virksomheder med bæredygtig praksis:
Brug af ESG-strategier til at måle miljø, sociale forhold og ledelse

• CO₂-aftryk og klimaregnskab
• Ressourceeffektivitet
• Levetid og genanvendelse
• Sociale og etiske indikatorer

Den bæredygtige tankegang er en nødvendighed, hvis vi skal tage ansvar for klimaet, og hvis de kommende generationer skal have lige vilkår som os og leve et liv, der er mindst lige så godt som vores. Det er dog kun muligt, hvis vi er opmærksomme på bæredygtighed i det meste vi laver.  

Det er netop årsagen til, at vi forhandler genbrugsvarer og overskudsvarer.  

Læs mere om hvorfor, du skal købe brugte byggematerialer her.  

Hvad er forskellen på ’bæredygtig’ og ’grøn’?
“bæredygtig” er bredere og mere præcist – “grøn” er smallere og mere uformelt.

Bæredygtig handler om helheden og det lange perspektiv. Noget er bæredygtigt, når det tager hensyn til miljø, klima, mennesker og økonomi. Bæredygtig kan fungere på lang sigt uden at udtømme ressource og ofte vurderes bæredygtig ud fra de tre søjler: miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. 

Grøn handler primært om miljø og klima – og er mindre præcist. Grøn bruges ofte i markedsføring og fokuserer typisk på lavere CO₂, mindre forurening eller mere naturvenlige valg
har ingen fast definition og kan være ret løst brugt. 

Hvordan bliver noget mere bæredygtigt?

For at blive mere bæredygtig, handler det om at man systematisk mindsker de negative konsekvenser og styrker de positive.

Dvs. noget bliver mere bæredygtigt, når man forbruger mindre, forurener mindre, tager ansvar for mennesker – og tænker langsigtet.