Vi har leveret genbrugsgulv fra Gellerupparken til dette stilfulde kontor i Højbjerg ved Aarhus. Gulvet er ikke alene lagt som gulv, men det er derudover brugt som vægbeklædning, skabslåger samt lofter.
Løsningen hvor hele kontoret bliver beklædt med det genbrugte bøgeparketgulv har givet kontoret en unik fortælling og æstetik. De varme farver fra det brugte gulv giver en særlig stemning og hygge til rummet. Bemærk også den ekstra fine detalje, hvor den ene endevæg er lavet med indbygget skabe opbygget med samme brugte gulvbrædder.
Et rigtig flot resultat med et brugt gulv.