Skip to content

Kabelkanaler og -lister

Kabelkanaler og kabellister er essentielle elementer i moderne installationer, hvor kabelføring skal være sikker, overskuelig og æstetisk. Både i kontormiljøer, industribygninger og institutioner bruges de til at organisere og beskytte elektriske ledninger og datakabler.

...
Der er desværre ingen varer, der matcher dit valg i øjeblikket. Når du har oprettet en konto hos GreenDozer.com kan du tilføje kategorien til dine favoritter, og vælge at modtage en email, så snart, der kommer nye varer i kategorien.

Kabelkanaler og kabellister kan sagtens genbruges

Kabelkanaler og kabellister er essentielle elementer i moderne installationer, hvor kabelføring skal være sikker, overskuelig og æstetisk. Både i kontormiljøer, industribygninger og institutioner bruges de til at organisere og beskytte elektriske ledninger og datakabler. Kabler, der hænger ned i guirlander fra loftet, og kabler, der roder rundt langs væggene, kan godt give lidt kriller, hvis det er hjemme i privaten. Træder du ind i en forretning eller på et kontor, hvor ledningerne hænger og slasker som halvdøde lianer, får du garanteret indtrykket af, at stedet er halvfærdigt eller generelt bare virker sjusket. Det er der heldigvis råd for. Med kabelkanaler og kabellister kan du gemme ledningerne væk på en pæn og diskret måde.  

Hos GreenDozer finder du kabellister og kabelkanaler. Som noget helt særligt er alle vores lister og kanaler genbrugsvarer og overskudsvarer, så derfor kan vores sortiment godt variere. 

I dag er der stigende fokus på bæredygtighed i byggebranchen – og her spiller genbrugte kabelkanaler og kabellister en vigtig rolle. Disse produkter i plast eller metal kan ofte genanvendes fra nedrivninger, hvilket sparer både ressourcer og CO₂. Ved at vælge brugte kabelkanaler og kabellister støtter man det cirkulære byggeri, hvor materialer får længere levetid og affald minimeres.

Kabelkanaler

Kabelkanaler er de enkleste og mest brugte kanaler i både private hjem og erhverv.
De bruges primært til at skjule og føre kabler pænt langs vægge og lofter.

Kendetegn:

  • Mest til enkeltfunktion: føring og skjul af kabler.
  • Mindre dimensioner end installationskanaler.
  • Har typisk én eller få adskilte rum (oftest ét).
  • Bruges til kabler til f.eks.: internet/netværk, tv og antenne, højtalere, strøm, hvis det er tilladt efter installationstyper, monteres ofte i synlige områder for at give en pæn løsning.

Kabelkanaler er simple at montere, og bruges ofte til eftermontering, renoveringer, kontorer, butiksmiljøer og private boliger, hvor kabler skal skjules.

Værd at vide om brug af kabelkanaler

Når du er på jagt efter kabelkanaler, er der et par gode råd, du kan følge for at få den bedste installation af ledninger og kabelkanaler. Det er eksempelvis altid en god idé at gå efter kabelkanaler, der er et par numre større, end du i første omgang forestiller dig er nødvendigt. Det skyldes, at ledninger har det med at fylde mere end du lige tror. Og det er desuden altid rart at have plads til lidt flere ledninger i kabelkanalen, hvis det skulle blive nødvendigt. Når først ledningskanalerne er monteret, virker de heldigvis ikke nær så store, som de garanteret gjorde, da du første gang kastede et blik på dem. Det skyldes, at de sættes i relief med radiatorer, vinduer og karme i resten af lokalet. 

Det skal du være opmærksom på

Ledninger er følsomme over for hårde buk. Det kan nemlig skabe unødvendig udstråling fra ledningen samt give knæk på den, så isoleringen brydes. Det kan derfor være en god idé at bore igennem hjørnet ved udvendige hjørner, hvis du er 100 % sikker på, at ledningen skal vær der for altid. Derudover kan det være en fordel, at fjerne lidt af væggen ved indvendige hjørner, for at give ledningen et blødt buk. Dette er dog to løsninger, der efterlader sig spor, når ledningen fjernes igen, og er af den grund at foretrække ved permanent ledningsføring i kabelkanaler. 

Køb kabelkanaler og kabellister hos GreenDozer

Når du køber kabelkanaler og kabellister hos GreenDozer, bidrager du til et mere bæredygtigt Danmark ved ganske enkelt at redde genbrugsvarer og overskudsvarer fra skrot.

Vil du blive klogere på bekæmpelse af skrot, kan du læse mere her