Kontakture og timere
Mest populære varer
Timere: Geniale tænd- og sluk-ure
Det kan godt være lidt dystert at komme hjem til et mørkt tomt hus eller lejlighed hver aften efter arbejde i vinterhalvåret. Med et tænd- og sluk-ur kan du blive mødt af et dejligt indbydende hjem, når du har fri fra arbejde. Det kan nemlig indstilles til at tænde for eksempelvis lamper eller radio på bestemte klokkeslæt og helt feje følelsen af tomhed væk. En timer sørger desuden for, at de sparer gevaldigt på strømmen ved, at du ikke behøver at lade lyset brænde fra du går hjemmefra til du er hjemme igen.
Hos GreenDozer.com finder du et stort udvalg af de smarte tænd- og sluk-ure, som faktisk også går under navnene; timere eller kontakture. Det er dog ikke hvilke som helst timere, du finder her hos os. Alle vores timere er nemlig helt nye, overskydende varer fra anerkendte, danske grossister og byggemarkeder.
Sådan virker et tænd- og sluk-ur
Helt simpelt består en timer faktisk af et lille minirelæ, der slår strømmen fra eller til. Dette er koblet op til en timer eller et lille ur, der fortæller relæet, hvornår det skal tilføre strøm, og hvornår det skal lukke af for gennemstrømningen af strøm. På den måde er det muligt for el-apparater at tænde og slukke “af sig selv” – altså uden at du rent fysisk er henne at pille ved kontakterne.
Der findes dog to slags timere; analoge og digitale. Dette henviser faktisk til selve uret i timeren og ikke relæet. Det analoge tænd- og sluk-ur er mekanisk, hvilket vil sige, at tiden, hvor det skal tænde og slukke for strømmen, indstilles manuelt ved at klikke små tidsintervalsknapper eller plastikdutter ned. Tidsintervallerne er af den grund forudbestemt, hvilket gør at de ofte er forholdsvis begrænsede. På nogle analoge tænd- og sluk-ure er intervallet på et kvarter, på andre er det mindste på en time. Her har digitale timere en fordel. De kan nemlig indstilles lige som det passer dig – helt ned til et enkelt minut. Det digitale tænd- og sluk-ur er styret af et elektrisk kredsløb, og det er dette, der gør det muligt at indstille tiden så nøjagtigt.
Køb tænd- og sluk-ure hos GreenDozer.com og bekæmp skrot
Ved køb af tænd- og sluk-ure hos GreenDozer.com bidrager du til et mere bæredygtigt Danmark alt imens, du gør en rigtig god handel. Det er nemlig sådan, at alle vores timere er helt nye, overskydende varer. Det betyder, at grossisterne ikke kan få dem solgt til deres faste erhvervskunder. Når det sker, ser de sig ofte nødsaget til at skille sig af med dem. Det betyder, at nye fejlfrie timere, der ellers kan give masser af glæde i private hjem lige pludselig har kurs mod lossepladsen for at blive skrottet. Det er en skam. Du kan derfor købe nye, overskydende timere hos GreenDozer.com til skarpe priser og være med til at bekæmpe skrotningen af nye varer i byggeindustrien.
Vil du vide mere om bekæmpelse af skrot, kan du læse mere her. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvis du vil holdes opdateret på nye, overskydende varer og knaldgode tilbud.