Indvendige døre
På GreenDozer finder du et stort udvalg af brugte og nye indvendige døre, som er oplagte at bruge i dit hus eller i dit næste byggeprojekt.
Vælg underkategori
Mest populære varer
Stort udvalg af brugte og nye indvendige døre
På GreenDozer finder du et stort udvalg af brugte og nye indvendige døre, som er oplagte at bruge i dit hus eller i dit næste byggeprojekt.
Dine indvendige døre er måske ikke nogen, du tænker så meget over i hverdagen. Men du bruger dem og ser på dem hver eneste dag. Derfor skal valget af genbrugte og nye indvendige døre ikke negligeres. Der findes nemlig mange forskellige typer af indvendige døre, som kan have forskellige funktioner og designs.
Indvendige døre dækker nemlig over mange forskellige typer af døre. Det kan fx være:
- Fyldningsdøre
- Glatte døre og celledøre
- Branddøre
- Lyddøre
- Brand- og lyddøre
- Skydedøre
- Skunklemme og inspektionslemme
De fire overordnede typer af almindelige indvendige døre er; fyldningsdøre, celledøre, glasdøre og højglanslakerede døre.
Kan du ikke finde den rette dør? Så kan du med fordel oprette en GreenDozer konto hos os, og tilføje dine favoritkategorier indenfor indvendige døre. Så får du automatisk en mail, når en ny dør lander i din ønskede kategori. Du kan også vælge at tilmelde dig vores nyhedsbrev og modtage nyheder og information i din indbakke.
Læs mere om vores brugte døre her.
Hvorfor skal man købe brugte indvendige døre?
Når du køber brugte byggematerialer, aflaster du klimaet, da du mindsker antallet af nye døre, som skal produceres og fragtes. Når du køber en brugt indvendig dør, som allerede er i Danmark, så mindsker du mængden af fældet træ, transport og produktion. Du begrænser dermed dit klimamæssige fodaftryk, hvis du køber brugt frem for nyt.
Foruden reduktion af klimaaftrykket, så kan ældre, brugte døre tilføre dit byggeprojekt en unik stil og karakter, som nye døre ikke altid kan matche. De kan have smukke detaljer, der ikke længere er tilgængelige i moderne døre. Brugte indvendige døre er produceret og tilgængelige med det samme, hvilket sparer tid i forhold til at bestille og vente på nye døre. Derudover kan brugte indvendige døre renoveres og tilpasses til dit specifikke behov. De kan males, slibes og ændres for at passe perfekt ind i din indretning.
Du kan læse mere om at købe brugte byggematerialer her.
Find den rette indvendige dør
Vigtige overvejelser, du bør være opmærksom på, når du skal vælge en indvendig dør.
Overvej følgende:
- Imellem hvilke rum skal døren placeres?
- Hvilken stil passer til din øvrige indretning?
- Skal døren være venstre- eller højrehængt?
- Hvor høj skal døren være?
- Hvor bred skal døren være?
- Hvor dyb skal døren være?
- Skal døren være en branddør eller lyddør?
- Skal døren være med glas eller uden glas?
Husk tilbehøret som dørkarm, bundstykke og dørpumpe, hvis det ikke allerede medfølger.
Dørens placering
Dørens placering er vigtig, fordi den er afgørende for, hvilken funktion døren har. En badeværelsesdørs vigtigste funktion er at skabe privatliv. Så selvom du synes at franske døre med glas er smukke, ønsker du ikke at placere den som badeværelsesdør.
Skal døren være mellem køkken og spisestue er en dobbelt fransk dør til gengæld en oplagt mulighed for at lade lys strømme gennem hele huset og samtidig kunne lukke af.
En dør ind til et teenageværelse bør også være en dør uden glas, og endda vil lyddør og støjreducerende dør være godt for husets øvrige beboere, hvis der spilles højt musik eller computerspil på værelset. Samme type dør vil være en fordel ind til forældrenes soveværelse.
Dørens stil
En dør er på mange måder et designelement i et byggeri. En gammel brugt dør har en helt særlig charme, mens en moderne glat dør har et minimalistisk udtryk. En formpresset dør skaber mere hygge, og en fransk dør skaber åbenhed og lys.
Dørens farve og materiale er også værd at overveje. En trædør er hyggelig, men er en mørkere dør. En hvid dør er at foretrække i mindre rum, da de er med til at gøre rummet større. Du kan også vælge sorte indvendige døre. De er et statement op imod hvide vægge og bryder derfor væggene på en måde, som kan være rigtig flot, hvis det er gjort gennemtænkt.
Dørens tilbehør
Er dine dørkarme slidte og trænger til udskiftning, så husk at købe dem med i samme omgang som døren. Du skal også være opmærksom på, om lås og håndtag følger med, eller om du skal købe dem ved siden af. Hvis en sort dør er for bombastisk for dig, kan et unikt dørhåndtag være en diskret måde at få døren til at skille sig ud.
Opmåling af indvendige døre
En standard indvendig dør er typisk 70-90 cm bred og 210 cm høj. Men – og det er et vigtigt men – de fås også i andre størrelser. Derfor er det vigtigt, at du måler op til din nye dør, inden du bestiller.
Når du måler op til en ny indvendig dør, skal du bruge to mål:
- Hulmål (Måles op)
- Udvendige karmmål (Beregnes)
Hulmål er målene på hullet i døren, hvor dør og dørkarm monteres. Det går altså fra væg til væg i bredden og fra gulv til væg i højden.
Udvendige karmmål = hulmål – 2,5 cm
Du skal bestille din nye dør inkl. karme ud fra de udvendige karmmål. Hvis du beholder din gamle dørkarm, skal du måle afstanden mellem karmene, men husk at tjekke, om målene på døren er angivet som udvendige karmmål alligevel, så du ikke ender med en forkert størrelse dør.
Maling af indvendige døre
Ønsker du at friske dine brugte indvendige døre op, kan du selvfølgelig også det. Du får det pæneste resultat med sprøjtemaling.
Alternativt anbefaler vi, at du maler dine døre med en malerrulle. Hvis du har en massiv dør med mønster eller formpresset dør, kan rullen naturligvis ikke komme ind i hjørnerne, så her er du nødt til at anvende en pensel. Men sørg for at male de store flader med en malerrulle. Penslen kan nemlig nemt sætte permanente penselstrøg på din dør.
3 steps til malerprojektet:
- Slib døren let med korn 100 sandpapir
- Vask døren af
- Mal døren – først eventuelle kanter med pensel og dernæst fladerne med rulle
Køb bæredygtigt og vælg en brugt indvendig dør eller en overskudsvare
Hos GreenDozer forhandler vi overskudsvarer og genbrugsvarer. Overskudsvarer er varer, som aldrig har været brugt før. Genbrugsvarer er varer, der sagtens kan genbruges eller genanvendes.
På alle vores genbrugte byggematerialer og overskudsvarer påfører vi en graduering og stand på varen, for at du som kunde nemt kan vælge efter eget behov. Nedenfor ses vores kategorisering:
- Som ny. Varen har aldrig været brugt før, og kan stadig ligge i original emballage.
- Med mindre brugsspor. Varen har været brugt og monteret før, og har mindre brugsspor.
- Med tydelige brugsspor. Varen har været brugt og monteret før, og har tydelige brugsspor.
Vælg overskudsvarer og genbrugsvarer og vær med til at minimere spild i byggebranchen.
Relaterede varer
Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vi deler også oplysninger om din brug af vores hjemmeside med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester. Vis detaljer.