Skip to content

Mur og fundament

Hvis du skal i gang med at bygge nyt eller renovere, så har vi alt, hvad du skal bruge indenfor mur og fundament. Hos GreenDozer finder du et stort udvalg af forskellige varer fra mursten og armering til cement og mørtel. 

...

Mest populære varer

Mur og fundament

Hvis du skal i gang med at bygge nyt eller renovere, så har vi alt, hvad du skal bruge indenfor mur og fundament. Hos GreenDozer finder du et stort udvalg af forskellige varer fra mursten og armering til cement og mørtel. 

Hos GreenDozer er det ikke hvilke som helst varer vi har i vores sortiment, da der nemlig er tale om genbrugsvarer og overskudsvarer. Det betyder, at du f.eks. kan købe brugte mursten eller overskudsvarer som tegloverligger og lecablokke til dit næste byggeprojekt. 

På alle vores genbrugte byggematerialer og overskudsvarer påfører vi en graduering og stand på varen, for at du som kunde nemt kan vælge efter eget behov. Nedenfor ses vores kategorisering:

  1. Som ny. Varen har aldrig været brugt før, og kan stadig ligge i original emballage.
  2. Med mindre brugsspor. Varen har været brugt og monteret før, og har mindre brugsspor.
  3. Med tydelige brugsspor. Varen har været brugt og monteret før, og har tydelige brugsspor. 

Hvilke materialer finder du under mur og fundament?

Vi har listet nogle af de materialer, som du finder under mur og fundament:

  • Armering er en forstærkning af byggematerialer, primært beton, for at øge styrke, holdbarhed og modstandsdygtighed over for belastning. Armering anvendes typisk i form af armeringsjern, armeringsnet eller fiberarmering, som hjælper med at modvirke revnedannelse og forbedre bygningens bæreevne.
  • Mursten er en byggesten, der primært bruges til opførelse af mure, vægge og andre bygningskonstruktioner. Den er typisk fremstillet af brændt ler, beton eller kalksandsten og har en standardiseret form for at sikre nem håndtering og stabil konstruktion. Mursten har været brugt i byggebranchen i århundreder og forbliver et populært valg takket være deres holdbarhed, æstetik og funktionalitet. Du vil f.eks. kunne finde brugte mursten, der er renset og genanvendt fra nedrivningsprojekter.
  • Lecablokke er lavet af let klinker, som er ekspanderet ler. Disse blokke er netop kendt for deres lette vægt, styrke samt gode isoleringsegenskaber.
  • Cement, sand og mørtel Cement er uundværligt når der skal mures. Cement bruges som bestanddel i beton og mørtel. Det består af en blanding af kalk og ler, men der kan også være tilsat gips og sand. Hvis du derimod har brug for at støbe f.eks. gulve, fundamenter, facader eller støttemure, så vil støbemix være det rette valg. Støbemix består af en blanding af grus, sten og sand, og bruges til at støbe f.eks. fundamenter, trapper, gulve og stolper. Støbemix bruges også til pudsning af vægge. Mørtel fungerer som bindemiddel mellem mursten og bruges også som puds. 
  • Betonvarer herunder beton er et af de mest anvendte bygningsmaterialer i verden. Og det er der mange grunde til, beton har nemlig en god holdbarhed, er billigt og giver et pænt udtryk.
  • Stålbjælke er vandret eller skråtstillet bærende konstruktion, der primært bruges til at fordele belastninger og understøtte gulve, tage eller andre bygningsdele. Stålbjælker findes typisk i I- eller H-profiler og anvendes ofte i broer, bygninger og industrikonstruktioner.
  • Stålstolpe er lodret bærende konstruktion, der bruges til at overføre vægt fra ovenliggende bygningsdele ned i fundamentet. Stålstolper kan have forskellige profiler (fx firkantede, runde eller H-profiler) og bruges i alt fra bærende konstruktioner i byggeri til hegn og porte.

Køb genbrugte byggematerialer til mur og fundament hos GreenDozer

Når du køber genbrugte byggematerialer til mur og fundament hos GreenDozer, får du genbrug i høj kvalitet. Hele vores sortiment leveres nemlig af professionelle nedrivere, håndværkere og andre leverandører. Foruden genbrugte byggematerialer kan du også finde overskudsvarer, som aldrig har været brugt før. De kommer fra andre byggeprojekter, og oftest ligger de stadig i original emballage. Du skal dog være opmærksom på, at sortimentet varierer, da der netop er tale om genbrugsvarer og overskudsvarer.

Byggebranchen står for hele 39% af verdens CO2 udledning, og hvis vi skal nå klimamålene, kræver det en markant indsats for at reducere materiale spild og udnytte ressourcerne bedre. Hos GreenDozer vil vi gerne bidrage til et mere bæredygtigt byggeri ved at minimere spild i byggebranchen – og det kan du være med til, når du handler hos os.

Du kan læse mere om, hvordan vi bekæmper skrot i byggeindustrien og tilmelde dig vores nyhedsbrev lige her, så du altid kan holde dig informeret om nyheder fra os.