Nedsivning
Nedsivningsanlæg til rensning af vand
Et nedsivningsanlæg er faktisk et renseanlæg til spildevand. Det benyttes i områder, hvor der af den ene eller anden grund ikke er mulighed for kloakering. Et nedsivningsanlæg er derfor en absolut nødvendighed på steder uden kloakering, da spildevandet fra eksempelvis en husholdning ikke bare må ledes direkte ud i naturen. U-renset spildevand er nemlig skyld i forurening af grundvandet - én af de vigtigste naturressourcer til rådighed herhjemme.
Hos GreenDozer.com finder du et stort udvalg af nedsivningsanlæg i flere størrelser. Du finder desuden nedsivningsanlæg til gravitation og til trykfordeling. Derudover finder du store gravitationstanke fra WaterCare, som er ekstra store nedsivningsanlæg med større volumen på bundfældningstanken. Det er dog ikke hvilke som helst nedsivningsanlæg, du finder her hos os. Alle vores anlæg er nemlig nye, overskydende varer fra anerkendte grossister.
Hvad er et nedsivningsanlæg?
Et nedsivningsanlæg er i bund og grund et rensningsanlæg til bortskaffelse af regnvand eller spildevand, og der er altså er to typer nedsivningsanlæg. Nedsivningsanlægget til regnvand bruges til at bortlede vand fra eksempelvis tagflader. I sin allermest simple form er der her blot tale om en 0,5 m bred rende, som er fyldt med sten til nedsivning. Regnvandet føres fra tagfladerne til denne rende og siver langsomt gennem stenene ned i jorden. Ganske simpelt.
Nedsivningsanlægget til spildevand er dog en smule anderledes skruet sammen. Her er der nemlig tale om et mekanisk rensningsanlæg. Idéen med begge nedsivningsanlæg er, at jorden virker som et filter, der renser vandet, mens det langsomt bevæger sig ned gennem de mange jordlag. Det er således renset inden, det når ned til grundvandet. Inden spildevandet ledes ned til grundvandet skal det dog igennem en lille tur i rensningsanlægget, der eksempelvis kan være en septiktank eller bundfældningstank.
Sådan virker et nedsivningsanlæg?
For at forstå hvordan et nedsivningsanlæg virker, er det vigtigt at have styr på, hvad anlægget egentlig består af. Et almindeligt nedsivningsanlæg til spildevand består af en bundfældningstank, to fordeler-rør og en pumpebrønd. Fordeler-rørene er hver typisk cirka 15 m lange og graves 60 cm ned i jorden.
Boligens spildevand lades ud i bundfældningstanken. Her ophobes de faste dele, der udledes med spildevandet. Herefter ledes spildevandet videre til pumpebrønden, og den sørger nu for, at spildevandet ledes ud i de to fordeler-rør. Det er fra fordeler-rørene, at vandet udledes, så det langsomt kan sive ned gennem jordlagene og blive renset. Princippet er helt det samme, når der er tale om et graviteret nedsivningsanlæg. Her er anlægget bare hævet en smule over jorden og nedsivningen sker bare gennem en sandmile.
Regler for nedsivningsanlæg
Der findes flere regler, som du skal orientere dig om, inden du etablerer et nedsivningsanlæg. Dette er blandt andet for at beskytte natur og miljø. Du kan finde den samlede vejledning og regler for nedsivning på Miljøstyrelsens hjemmeside. Du skal nemlig blandt andet have en godkendt bundfældningstank, hvilket betyder, at den både skal være CE-mærket, opdelt i to kamre og kunne rumme minimum to kubikmeter vand.
Køb nedsivningsanlæg hos GreenDozer.com og bekæmp skrot
Ved køb af nedsivningsanlæg hos GreenDozer.com bidrager du til et mere bæredygtigt Danmark. Det gør du ganske enkelt ved at redde varerne fra skrot. Det er nemlig sådan, at hele vores udvalg af nedsivningsanlæg, ja hele vores varesortiment, består af helt, nye overskydende varer, der desværre går en trist skæbne i møde som skrot på lossepladserne. Simpelthen fordi grossisterne og producenterne ikke kan komme af med dem til deres faste erhvervskunder og derfor ikke ser andre løsninger. Ved at købe nye, overskydende nedsivningsanlæg redder du varen fra at blive skrottet og gør samtidig en god handel. Du kan nemlig spare helt op til 90% på nye, overskydende varer.
Vil du vide mere om bekæmpelse af skrot i byggeindustrien, kan du blive klogere lige her. Du kan også altid tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvis du vil holde dig opdateret på gode tilbyd og nye produkter.