Brøndgods
Brønddæksler er et absolut must
Du tænker sikkert ikke over det til hverdag, når du sidder bag rattet i bilen, eller trasker afsted på fortovet. Der er brønddæksler næsten alle steder – nogle gange er de helt anonyme, så du slet ikke bemærker dem, andre steder har byerne gjort noget ud af brønddækslerne og præget, de praktiske kloaklåg med fine mønstre eller sjove figurer, der pludselig tilfører liv og sjæl til bybilledet. Men vidste du godt, at der også er utroligt mange brønddæksler rundt omkring i grundejerforeninger og på private ejendomme? Brønddæksler og brøndkarme er helt essentielle, når det kommer til afdækning af brønde og kloaker – og det er faktisk dit ansvar som boligejer, at sørge for at afdækningen er i orden.
Men hvor køber man et brønddæksel, tænker du nok. Hos GreenDozer.com forhandler vi et stort udvalg af brønddæksler fra anerkendte, danske grossister. Men det er ikke hvilke som helst brønddæksler. Hele vores sortiment består nemlig af nye, overskydende varer. Du kan derfor gøre en knivskarp handel, men bør være opmærksom på, at vores sortiment kan variere.
Privat boligejer og brønddæksler – det er dit ansvar
Som grundejer er det altid dit ansvar at sikre, at brønddæksler på din ejendom er i god stand og er sikre. Der er dog nogle ting, som du skal være særligt opmærksom på ved brønddæksler for at undgå skader og ulykker i fremtiden. Du skal derfor være opmærksom på følgende:
- At lette brønddæksler i materialer som eksempelvis plast, skal kunne låses. Det er særligt for at sikre at børn i deres leg ikke kan løfte brønddækslet af og falde i brønden eller kloakken.
- At brønddæksler i plast med tiden kan mørne, hvilket gør det farligt at færdes over dem, da folk kan ryge igennem dem.
- At tunge brønddæksler i eksempelvis beton eller jern kan være slidte i sådan en grad, at de risikerer at ligge løst og kan glide af, eller folk kan falde over dem.
- At det altid er dit ansvar som grundejer, at brønddækslet sidder ordentligt – også selvom du har haft håndværkere i gang eller fået tømt din brønd.
Sikkerhedsråd for private om brønddæksler og brønde
Det anbefales, at du løbende tjekker de brønde og brønddæksler, der befinder sig på din grund, for at sikkerheden omkring dem altid er i orden. Du kan eksempelvis gøre det til en del af din forårsrutine, når udearealerne alligevel skal have en overhaling. Skift altid dit brønddæksel ud, hvis det viser bare de mindste tegn på slid i form af revner eller mørning. Skift også dækslet ud med et nyt, hvis det er nemt at flytte eller skubbe til siden. Du må dog ikke selv skifte brønddækslet eller brøndkarmen. Udskiftningen skal ske af en kloakmester, så sikkerheden altid er i orden.
Er du i tvivl om forholdene omkring brønden eller kloakken på din grund, bør du altid kontakte en autoriseret kloakmester, så han kan kigge på det eller vejlede dig til, hvad du skal gøre.
Hvilken karm skal jeg vælge til mit brønddæksel?
En karm ved et brønddæksel henviser ikke til selve dækslet men derimod til den del, der integreres i underlaget ved brøndens udmunding. Det er karmen, der fastholder dækslet. Der findes dog flere forskellige typer karme til brønddæksler, og det kan måske være en lille smule svært at finde ud af, hvad du skal vælge. Brøndkarme refereres nemlig til som havende fast eller flydende karm, og karm med eller uden skørt. Det lyder jo fuldstændigt skørt, hvis du ikke lige beskæftiger dig med kloaker og brønde til daglig.
Fast og flydende karm til brønddæksler
Fast og flydende henviser til, hvordan brøndkarmen skal monteres. Flydende karme smelter normalt i et med belægningen, så du ikke mærker, at det er et brønddæksel, hvis du går eller cykler henover det. Det smarte ved en flydende brøndkarm er, at belastningen som karmen udsættes for bliver overført til den omkringliggende belægning og altså ikke direkte ned på brønden eller kloakken. Derfor bruges flydende karme til brønddæksler ofte i faststøbt beton eller ved asfaltbelægning.
Faste karme adskiller sig fra de flydende brøndkarme ved, at de ligger på en betonkegle, som er støbt omkring røret fra brønden elle kloakken. Her bliver den belastning, som den faste brøndkarm udsættes for ført direkte ned på keglen omkring brønden eller selve brønden.
Brøndkarme med skørt
Når en brøndkarm til brønddækslerne kommer med et skørt, betyder det, at der på undersiden af brøndkarmen er et rør, som passer ned i brønden. Formålet med skørtet er at sørge for, at regnvandet løber korrekt ned i brønden og ikke løber ved siden af og ind i den omkringliggende belægning. For at sikre at brøndkarmen med skørt er helt tæt og leder vandet korrekt ned, tætnes den med en O-ring lavet af gummi. Denne ring placeres mellem brøndkarmens "skørt”, og brøndens opføringsrør. Denne tætning sikrer desuden, at vandstigninger i brønden ikke kan smutte ud under brøndkarmen og forårsage skader i den omkringliggende belægning. Det er sådan, at flydende karme altid har et skørt, hvor faste karme fås både med og uden.
Køb brønddæksler hos GreenDozer.com og bekæmp skrot
Når du køber brønddæksler hos GreenDozer.com, bidrager du til et mere bæredygtigt Danmark. Det skyldes nemlig at alle brønddækslerne er overskydende varer, og i byggeindustrien har spritnye, overskydende varer det desværre med at ende som skrot på lossepladserne. Det virker jo helt skørt. Men det skyldes simpelthen, at grossisterne ikke kan komme af med deres nye varer til deres faste kunder. De brænder derfor inde med dem og ser sig i sidste ende nødsaget til at skrotte dem. Det er virkelig en skam og ikke særligt miljøvenligt. Derfor kan du hos GreenDozer.com gøre en rigtig god handel og spare op til 90 % på nye, overskydende varer. Du finder blandt andet et stort udvalg af entreprenør materialer til gode priser.