Brugte vinduer


Brugte vinduer kan være en god måde at gøre dit byggeri billigere og mere bæredygtigt på. Vi fører et stort udvalg af brugte vinduer. Brugte vinduer er et alsidigt byggemateriale, som giver mulighed for at folde kreativiteten ud og skabe spændende indretning. Uanset anvendelsen, så er brugte byggematerialer et bæredygtigt valg, som ofte har mere sjæl end nye vinduer, og tilmed giver det bæredygtige valg god samvittighed.
Vores brugte vinduer er håndteret af professionelle
Hos GreenDozer kommer vores brugte vinduer fra nedbrydere, entreprenører og håndværkere, som håndterer vinduerne med respekt og behandler dem nænsomt, så de ikke får unødvendige skader. Vinduerne til genbrug bliver altså håndteret af professionelle, som sikrer, at vinduerne kan forlænge deres levetid i et nyt byggeprojekt.
Vores leverandører er desuden grundige i deres dokumentation af vinduerne og sørger for, at der er billeder af alle skader – store som små – som vinduerne måtte have. Derfor kan du trygt købe brugte vinduer hos GreenDozer.
Hvor kan man købe brugte vinduer?
Du kan købe brugte vinduer på GreenDozer. Hvis du er på udkig efter en helt speciel type vindue, så kan du oprette en bruger og tilføje en kategori som din favorit. Så får du automatisk en mail, når et nyt produkt lander i kategorien.
Fordelen ved GreenDozer er at du kan bestille online og vi står for transporten. Så undgår du eventuelle problemer med selv at skulle hente dem.
Hvorfor skal man købe brugte vinduer?
Brugte vinduer er en rigtig god måde at sænke omkostninger ved dit byggeri eller renovation. Brugssporene ved vinduer kan ofte ordnes med en simpel slibning eller en omgang maling. Så fremstår dit vindue som nyt.
At gøre brug af genbrugsvinduer gør også dit byggeri mere bæredygtigt, da der ikke skal produceres nyt. Så begrænser vi brugen af ressourcer og vi mindsker transporten fra udlandet til Danmark.
Læs mere om vores brugte vinduer og døre.
Vi oplever stor efterspørgsel på brugte vinduer til:
Hvor er det billigst at købe vinduer?
Brugte vinduer eller overskudsvinduer vil typisk være de billigste vinduer, som du kan købe. Det sikrer dig ofte en besparelse på mellem 25% - 50% ift. køb af nye vinduer.
Du finder derfor de billigste vinduer online eller i dit lokalområde ved forhandlere, som sælger brugte vinduer eller overskudsvinduer.
Hvilke typer vinduer kan man købe brugt?
Du kan finde et stort udvalg af forskellige typer vinduer på hjemmesiden. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser, da der findes et hav af forskellige typer vinduer. På GreenDozer kan du finde nedenstående:
Genbrugsvinduer i forskelligt materiale


Når du skal vælge vinduer, skal du overveje hvilket materiale, vinduerne skal have. Oftes vælger man mellem:
- Vinduer i træ
- Vinduer i træ/alu
- Vinduer i plast
Alle materialer har sine fordele og ulemper. En af fordelene ved vinduer i træ er, at de har en utrolig lang holdbarhed, hvis de bliver vedligeholdt korrekt. Trævinduer er nemme at reparere, kan nemt slibes og males på ny og i præcis den farve, som du ønsker. En af ulemperne er at træet netop skal vedligeholdes for at holde sig flot og sundt. Derfor er det nødvendigt at du skal i gang med penslen med olie, maling eller træbeskyttelse ca. hvert 2-4 år.
Træ/alu vinduer blev populære i starten af 80’erne, og ligner til forveksling vinduer i træ. Dog er en af fordelene at træ/alu vinduer kræver mindre vedligeholdelse. Her skal du ikke være over vinduerne med maling eller olie, men du kan nøjes med at vaske dem af et par gange om året. En af ulemperne er at de tit er dyrere end vinduer i andre materier. Derudover kan vinduer i træ/alu ikke males i en ny farve, og derfor er det mere vanskeligt at reparere eventuelle skader.
Plastvinduer er næsten vedligeholdelsesfrie, og så er en af de største fordele, at de uimodtagelige overfor råd og svamp. En af ulemperne er, at vinduer i plast ikke patinere ligesom vinduer af træ. Over tid bliver vinduerne i stedet matte og grålige at se på. Det er heller ikke muligt at reparere plastvinduer.
Det er selvfølgelig helt op til dig at vurdere hvilket materiale dine kommende vinduer skal have. På GreenDozer kan du finde flere forskellige typer af materialeformer.
Ideer til genbrug og genanvendelse af vinduer
Brugte vinduer er alsidige byggematerialer. De kan nemlig både anvendes kreativt og praktisk. Og hvilke brugte vinduer, du skal købe, afhænger selvfølgelig af dit projekt. Nogle brugte vinduer er flotte og dekorative, mens andre stadig har en isolerende effekt og kan derfor benyttes på lige fod med nye vinduer. Vinduer kan således både genbruges og genanvendes.
Her har vi samlet nogle ideer til, hvad du kan bruge brugte vinduer til:
Byg en flot rumdeler
Har du et stort køkkenalrum eller et stort soveværelse, som kunne bruge en rumopdeling for at skabe nogle hyggekroge? Så kan en rumdeler af genbrugsvinduer være et flot valg. Mange vælger at bruge en reol som rumdeler i køkkenalrum eller i en stor stue, men en reol har en større dybde end en rumdeler af brugte vinduer, så den vil ikke optage unødig plads i rummet. Her har du fuld valgfrihed af alle brugte vinduer, da det er en rent dekorativ væg, der ikke skal være isolerende. Ved at lave en rumdeler ud ad vinduer får du samtidig også en masse lys gennem dit rum.
Byg din egen New Yorker væg
New Yorker væggens rå og industrielle udtryk er utrolig populært i indretningen i dag. Men hvorfor vælge en nyproduceret væg, når du kan bygge din egen bæredygtige New Yorker væg af brugte vinduer. Så kan væggen desuden få nøjagtigt det udtryk, som du ønsker. Få f.eks. en væg i et mere romantisk look ved at vælge brugte palævinduer.
Design dit eget drivhus
Et drivhus eller en udestue kan blive helt unik ved at bygge den ud ad genbrugsvinduer. I et drivhus eller en udestue er det solen, der varmer rummet op, og det kan det lige så godt laves med genbrugsvinduer. Så er du for alvor til det grønne, kan du vælge et grønt og bæredygtigt drivhus ved at bygge det selv af brugte vinduer.
Sæt brugte vinduer i skuret eller legehuset
Har du et skur i haven, som trænger til at få skiftet vinduer? Så er der ikke samme behov for isolerende effekt som med din bolig. Hverken legehus eller skur er opvarmet, og derfor er der heller ikke behov for at holde på varmen. Derfor er brugte vinduer et billigt alternativ til at købe helt nye vinduer til dit skur.
Lav et interessant flow i huset med indvendige vinduer
Brugte vinduer kan bruges til at lave et spændene flow gennem en bygning. Har du en café eller en restaurant med flere rum med siddepladser, kan du skabe en god sammenhæng ved at sætte brugte vinduer i indervæggen mellem rummene. Det samme kan du faktisk gøre derhjemme. Har du en bolig med to stuer, kan du skabe sammenhæng med indvendige vinduer.
Byg et mødelokale af genbrugsvinduer
Har du en virksomhed, som har behov for et nyt mødelokale? Du kan helt selv designe dit mødelokale ved at bygge væggene af brugte vinduer.
Det sender et godt signal til dine medarbejder og kunder om at du værdsætter bæredygtighed. Du får samtidigt et dejligt lyst og alternativt mødelokale ved at gøre brug af genbrugte vinduer.
Køb brugte vinduer efter først-til-mølle princippet
Ser du et parti vinduer, som passer perfekt til dit byggeprojekt, så anbefaler vi dig at slå til! Brugte vinduer kommer selv sagt fra nedrivningsprojekter, og derfor kan du ikke være sikker på, om og hvornår vi får lignende vinduer til salg igen. Vores sælgere gør en stor indsats for at billeddokumentere eventuelle fejl og skrammer på vinduerne. Derfor kan du sikkert købe brugte vinduer hos GreenDozer.