Brugt Junckers massiv bøgeparket - 21 mm, trægulv fra Bispehaven
SKU: 3948-4178 / Mærke: Junckers
Brugt massivt Junckers bøgeparket - Genbrugt trægulv fra Bispehaven
En enestående mulighed for at kombinere æstetik, historie og bæredygtighed. Disse massive bøgeparketgulve er selektivt nedtaget fra Bispehaven i Aarhus. Bispehaven blev opført i 1967 - 1973.
For at gøre monteringen ligeså enkel som ved nye gulve, er alle brædder forarbejdet med ny fer og not i både sider og ender. Bredden er som følge heraf reduceret fra de oprindelige 129 mm til 120 mm. Det giver en lettere lægning og en spildprocent, der er sammenlignelig med nye trægulve.
Specifikationer
- Materiale: Massivt Junckers bøgeparket
- Tykkelse: Ca. 21 mm (oprindeligt 22 -23 mm)
- Bredde: 120 mm
- Længde: Faldende længder fra 3800 mm - ingen under 1 meter
- Overflade: Ubehandlet
- Behandling: Kræver let slibning og overfladebehandling (olie, lak eller anden efter købers valg)
- Vægt: Ca. 16 kg/m²
- Pakning: Sælges i kundespecifikke mængder
- Type: Genbrug
- Stand: Med mindre brugsspor
Montering af bøgeparket
Trægulvet kan monteres:
- Ovenpå strøer
- Som svømmende trægulv med bøjlesystem
- Fuldlimet
Fordele ved brugt bøgeparket
- Klar til brug med ny fer og not
- Let montage og lav spildprocent
- Klimaansvarligt valg med 0 CO2 i byggeriets LCA-beregning (gældende fra 1. januar 2024)
- Leveres med PCB-test og fuld dokumentation
Bøgeparket - udseende, karakter og kvalitet
Dette bøgeparket trægulv har et rustikt udseende med meget udtalt farve- og strukturvariation mellem de enkelte stave. Trægulvet kan indeholde en del små og store knaster samt naturlige fine revner. Junckers bøgeparket er kendt for sin styrke og slidstyrke. Træsorten er særligt egnet til højtrafikerede områder. Parketbrædderne består af to rækker stave, som skaber et levende og elegant mønster. Som et genbrugsmateriale vil trægulvet vise tidsmæssige brugsspor og mindre nuanceforskelle, som bidrager til det æstetiske udtryk. Små sømhuller og patina fra over 50 års brug er med til at fortælle historien om materialets oprindelse og levetid.
Dokumentation og sikkerhed
Trægulvet er behandlet på Danmarks første godkendte renseanlæg til fjernelse af PCB. Det leveres med PCB-test, der dokumenterer, at trægulvet efter forarbejdning er fri for miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Alle nødvendige godkendelser til transport og forarbejdning er opnået og kan fremvises.
Monteringsvejledning
Se monteringsvejledning under downloads.
| Bredde (mm) | 120 |
|---|---|
| Dybde (mm) | 21 |
| Højde (mm) | 3800 |
| Oprindelse | Bispehaven |
| Materiale | Bøg |
| Velegnet til slibning | Ja |
| Velegnet til gulvvarme | Ja |
| Farve | Lysebrun |
| GWP Total A1-A3 pr. enhed (kg CO2e) | 14,00 |
Med mindre brugsspor
Vær med til at skabe et mere bæredygtigt Danmark
Ved at købe genbrugsvarer som denne, bidrager du til at reducere affaldsmængden, og dermed bidrage til ét af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere
