

Bæredygtighed er en del af vores DNA
GreenDozer er dedikeret til at reducere materialespild i byggebranchen og fremme anvendelsen af genbrugte byggematerialer. Vores forretningsmodel tager udgangspunkt i at reducere spild, forlænge materialers levetid og sænke byggeriets CO₂-aftryk. Bæredygtighed er derfor ikke et supplement til vores forretning – det er fundamentet for den værdi, vi skaber sammen med byggebranchen. Vi er drevet af FNs Verdensmål 12 Forsvarligt forbrug og produktion, og det er en naturlig del af vores daglige arbejde.


Vores formål
Vi driver overgangen fra lineært til cirkulært byggeri.
Byggebranchen har historisk været baseret på en lineær model, hvor materialer produceres, anvendes og kasseres. Det skaber unødigt ressourceforbrug og et betydeligt CO₂-aftryk.
GreenDozer arbejder for en anden tilgang – hvor eksisterende materialer bevarer deres værdi, dokumenteres og bringes videre i nye byggeprojekter.
Vores vision
Vi tror på, at fremtidens byggeri står på et fundament af større omtanke og respekt for verdens ressourcer.
Vores vision er en branche, hvor cirkulære materialestrømme er standard, og hvor genbrug er et professionelt og datadrevet førstevalg. En branche hvor ansvarlighed, kvalitet og økonomi går hånd i hånd, og hvor reduktion af CO₂ og affald er en integreret del af værdiskabelsen.




Vores mission
Vi hjælper byggeriets aktører med adgang til materialer og løsninger, så vi sammen kan bygge en fremtid med mindre spild.
Gennem digital infrastruktur og struktureret dokumentation forbinder vi udbud og efterspørgsel på genbrugte byggematerialer og overskudsvarer. Vi gør det enkelt, sikkert og skalerbart at vælge genbrug frem for nyt.


GreenDozers arbejde med FN's verdensmål
GreenDozer arbejder målrettet for at fremme cirkulær økonomi og reducere spild i byggebranchen gennem vores digitale B2B platform for genbrugte byggematerialer og overskudsvarer. Vores forretningsmodel understøtter flere af FN’s verdensmål gennem konkrete handlinger i byggeriets materialeforbrug og samarbejde mellem aktører. Vi arbejder særligt med verdensmål 9, 12, 13 og 17, hvor vi kan gøre en konkret forskel.


FNs Verdensmål 9 Industri, innovation og infrastruktur, delmål 9.4.
GreenDozer bidrager til at omstille byggebranchens materialestrømme ved at digitalisere og effektivisere handel med genbrugte byggematerialer og overskudsvarer. Ved at gøre det nemmere for professionelle aktører at købe og afsætte brugte materialer skaber vi en mere ressourceeffektiv og bæredygtig industri, hvor materialer genbruges frem for at blive spildt.


FNs Verdensmål 12 Ansvarligt forbrug og produktion, delmål 12.5.
Vores fokus er at reducere affaldsmængden i byggebranchen ved at sikre, at byggematerialer får nyt liv i stedet for at ende som skrot. Gennem vores digitale platform kan genbrugte byggematerialer og overskudsvarer bruges i nye projekter.


FNs Verdensmål 13 Klimaindsats, delmål 13.2.
GreenDozer bidrager til at reducere byggeriets klimaaftryk ved at mindske behovet for nyproduktion af byggematerialer. Når materialer genbruges, reduceres både behovet for nye råstoffer og den samlede CO₂-udledning fra produktion, transport og affaldshåndtering.


FNs Verdensmål 17 Partnerskaber for handling, delmål 17.17.
Vi styrker samarbejde i byggebranchen ved at samle bygherrer, leverandører, entreprenører, arkitekter og rådgivere på én platform. Gennem partnerskaber deler vi viden, erfaringer og ressourcer, og skaber sammen nye løsninger, der fremmer cirkulær og bæredygtigt byggeri på tværs af aktører.
Foto på denne side er taget af Pernille Elgaard, medstifter af GreenDozer.