Skip to content

6 steps til maling af fliser på badeværelset

6 steps til maling af fliser på badeværelset6 steps til maling af fliser på badeværelset

 

Trænger dit badeværelse til en makeover? Så kan det hurtigt blive en dyr og omfattende affære, hvis både møbler og fliser skal skiftes. Men der er heldigvis en billigere løsning. Du kan nemlig skabe store forandringer på badeværelset ved at male fliserne – du kan endda gøre det selv, hvilket gør løsningen endnu billigere. Her har vi samlet en nem 6 step guide og gode råd, hvis du selv vil gå i gang med arbejdet med at male fliser.

Gode råd, når du skal male fliser

Her har vi samlet nogle gode råd, så dit resultat bliver optimalt, når du maler fliser:

  • Affnug malerrullen inden brug ved at rulle den hen over udspændt malertape et par gange
  • Omrør grundigt i maling og hæftegrunder, inden du går i gang
  • Overhold tørretiden på hæftegrunderen
  • Brug en blød karklud til at rengøre fliserne, når de er malede, da malede fliser ikke har en lige så hård overflade, som keramiske fliser

Du skal bruge:

  • Afdækningspap- eller film
  • Malertape
  • Grundrens
  • Skuresvamp
  • Klud
  • Gummihandsker
  • Citronsyre
  • Letvægtsfiller
  • Spartel
  • Sandpapir
  • Lille kortluvet malerrulle eller skumrulle
  • Malerrullebakke
  • Rørepinde
  • Hæftegrunder
  • Maling

Sådan maler du dine fliser:

Når du har samlet dine remedier, er du sådan set klar til at gå i gang. Processen tager flere dage, så hvis gulvklinkerne skal males, så sørg for at have et andet toilet, som I kan bruge. Forarbejdet er det vigtigste (step 1 og 2), da det er afgørende for, om malingen og hæftegrunder kan hæfte på fliserne.

De 6 steps går vi i dybden med nedenfor, men overskrifterne lyder således:

  • Afkalkning
  • Rengøring
  • Afdækning
  • Spartling og slibning
  • Grunding
  • Maling

1. Afkalkning af fliserne

Kalk og sæberester skal fjernes som det første. Sørg for, at dine fliser er våde, når du afkalker. På den måde beskytter du fugerne mod citronsyren. Til dette skal du bruge citronsyre, som du blander op, som pakke foreskriver.

Tag gummihandsker på for at beskytte dine hænder. Brug en skuresvamp til at fjerne kalken med citronsyreblandingen, og tør over med en våd klud efterfølgende for at fjerne resterne af citronsyre og kalkrester.

Det kan være nødvendigt at afkalke flere gange, hvis fliserne er hårdt ramt af kalk.

2. Rengøring af fliserne

Rengøring er vigtig. Den gør nemlig, at grunderen kan hæfte. Rengør med grundrens, en klud og en svamp. Sørg for at alt fedt, snavs og eventuelle rester fra afkalkningen bliver helt fjernet nu. Hav særligt fokus på fugerne, da det er her skidt og snavs kan samle sig. Sørg også for at sæberester er skyllet væk.

3. Afdækning

Tag afdækningspap eller -film og malertape og sæk grundigt af på badeværelset, så du ikke får maling eller filler på badeværelsesarmaturer, badeværelsesmøbler eller gulvet, hvis det ikke skal males. Det er vigtigt at være præcis med afdækningen. Malertapen skal fjernes igen hurtigst muligt efter hele malerprocessen er færdig, så malingen ikke når at hærde. Det kan nemlig give grimme kanter.

4. Spartling og slibning

Har der siddet en håndklædeholder eller en sæbehylde fast på fliserne, skal disse huller spartles med letvægtsfiller og en spartel. Når filleren er tør, skal det slibes let, så det er plant med væggen. Tør over med en klud, så der ikke er sliberester på fliserne nedenunder.

5. Grunding af fliserne

Fliser har en glat keramisk overflade. Derfor er det vigtigt, at du har valgt en hæftegrunder af høj kvalitet. Du skal bruge din malerrulle, hæfte grunder og malerbakken til dette step. En hæftegrunder er som regel hvid og er derfor også en form for base for din maling, hvis du har farvede fliser.

Det er vigtigt, at du overholder tørretiden for grunderen, inden du går videre til næste step.

6. Maling af fliserne

Nu er det tid til at male. Du skal bruge rørepinde, malingen, malerrulle, malebakke. Sørg for at røre grundigt rundt i malingen. Maling kan godt skille, og det er vigtigt, at den samler sig, inden du begynder at påføre den. Mal nu fliserne gerne to gange. Vi anbefaler, at du lader fliserne tørre lidt, men ikke helt. På den måde blander malinglagene sig og giver en smuk overflade.

Du skal minimum male to lag, og det er muligvis nødvendigt med et tredje.

Vælg en kvalitetsmaling til vådrum, som er modstandsdygtig overfor ridser og fugt. Brug en glans 30 eller en glans 60. Er du i tvivl om, hvilken slags maling, du skal vælge, bør du spørge en fagmand til råds.

Kan du male alle typer fliser?

Kan du male alle typer fliser?Kan du male alle typer fliser?

 

Det korte svar er ja! Du kan male alle typer af fliser – selv de brune 70’er fliser kan males, så du ikke kan se det brune igennem. Så længe du er grundig i din fremgangsmåde, når du maler fliserne, kan alle fliser males.

Du kan således male både gulv- og vægfliser og få en ny flot overflade.

Kan du male fliser alle steder i huset?

Der er få steder, hvor vi ikke anbefaler, at du maler fliserne. 

I brusekabinen. Malede fliser har ikke den samme hårde overflade, som fliserne er produceret med. Derfor vil den enorme mængde vand, som fliserne udsættes for inde i brusekabinen, skade overfladen forholdsvis hurtigt.

Ved dit komfur, hvis det har ventilationshuller lige op ad fliserne; den høje varme temperatur kan få malingen til at boble og skalle af.

Brugte fliser og klinker

Har du alligevel ikke overskud eller lyst til at gå i krig med at male dine fliser, men stadig ønsker at gøre en forskel for kllimaet ved at genbruge, så kan en anden løsning også være blot at købe genbrugte fliser og klinker. Vi har fliser og klinker, der f.eks. har været ude at ligge på en byggeplads, som aldrig har været monteret før, hvor selve flisen er som ny. Se vores fliser og klinker indenfor genbrug her.  

GreenDozer er en platform for bæredygtige byggematerialer

Når du maler dine eksisterende fliser, genbruger du faktisk dine eksisterende fliser frem for at få lagt nye fliser. Det er lige dét, vi hos GreenDozer arbejder hver dag for – at byggematerialer recycles. Derfor sælges der både overskudsvarer og genbrugsvarer hos os i kampen for at minimere skrot i byggebranchen.

Overskudsvarer er varer, som danske grossister, byggemarkeder og producenter har i overskud, og som af den grund alene står overfor at blive skrottet. GreenDozer er platformen, hvor vores leverandører har mulighedfor for at få deres varer ud og få et nyt liv. 

Genbrugsvarer er varer, som har været i brug, men som sagtens kan genbruges i et nyt byggeprojekt.

Læs mere om, hvordan vi bekæmper skrot her.